maj 22

CPH maraton anno 2017

Jeg var i går til CPH Maraton sammen med 10.000 andre mennesker. Det var også der jeg løb mit første maraton for 2 år siden. Der er sket meget siden da, men det er en helt anden historie.

Det var en fest i går med tilhørende tømmermænd i dag i form af AV AV AV.

Vi har siden januar trænet sammen med en masse søde løbekammerater – der har været gamle kendinge, helt nye individer der er dukket op de fleste gange og har medført fede bekendskaber og vi har fået et dejligt samarbejde med Næsgaard Idrætsefterskole som også har været på besøg nogle gange – både elever og lærere. Det hele kulminerede så i går. Det er bare en fed fornemmelse at komme til så stort et løb og møde rigtig mange mennesker man kender. Meget specielt.

Vejret var selvfølgelig perfekt – som altid når man løber. Alle vejrtyper har sin egen charme og udfordring. Jeg var tilpas spændt…. måske lidt jubelidiot – men sådan er det. ELSKER raceday. Stemningen er så fed. Adrenalinen drøner rundt i kroppen. Alle er glade, forventningsfulde og klar til en lidt hård dag på kontoret. Alle har brugt måneder på at forberede sig på denne dag.

Jeg havde ikke noget mål om PR da jeg lige har løbet Fyr til Fyr og skal løbe Gendamstien om 3 uger. Så det skulle bare være et dejligt løb og mit mål var at løbe på 4:45.00. Det startede godt ud. Dejligt med depoter for hver 3,5 km. Ikke så dejligt med asfalt hele vejen. Kunne hurtigt mærke at jeg ikke løber laaaange ture på ren asfalt mere. Får altid sneget en skovsti eller grusgrav ind. Det sætter bare helt andre spor i kroppen at løbe i nogenlunde samme tempo i små 5 timer, ligeud, asfalt asfalt asfalt. Ingen variation. Monotont. Til gengæld masser af søde tilskuere, masser af musik, løbe venner man hilste på undervejs. Fik dårlig mave ved 20 km, men køen ved 21,1 depotet var for lang til at jeg ville vente så måtte løbe videre. På Godthåbsvej fik jeg lov til at låne toilettet af en meget sød dame – Emma tror jeg hun hed – i Danbolig. Hun blev med et dagens helt. Tak Emma :-)

Jeg kom i mål på 4:41:54 så det må siges at være tæt nok på målet. Mand jeg var træt og kvæstet da jeg kom hjem. Tror det er det hårdeste løb jeg har haft siden mit første maraton for 2 år siden. I dag er mine underben og knæ hævede, det ene mere end det andet. Hofterne gør ondt. Jeg tilskriver det den ensformige belastning i så lang tid. Hvis jeg skal løbe CPH igen må der lægges gadedrengehop, knæløft, hælespark og gåture ind. Ellers er det ligemeget.

Nu skal der restitueres så vi er klar til Gendamstien om 3 uger. 58 km, 640 højdemeter, ikke ret meget asfalt og smuk natur. Fra Kruså til Sønderborg.

cph 2017

jan 29

Fællestræning med lodtrækning & lagkage.

Så blev det søndag igen. Til fællestræning i dag var der rimeligt stort mandefald. Skiture, skader og sygdom... Øv. Til gengæld var der Lækkert løbevejr, lagkage og lodtrækning. Det var dog lidt glat i dag, så vi fik som bonus brugt vores hold-balancen-muskler på dele af turen.

IMG_1701

3 damer og 3 herrer stillede til start i dag. Der var ingen ønsker om at lave hastighedstest, så vi løb alle blot en træningstur på 10 eller 15 km. Alle damer var som sædvanlig klædt i smukt udstyr. Især skoene passede godt sammen i dag.

IMG_2374

Efter træning var der kaffe og lagkage – bare fordi. Det er det der er så fedt ikk? At nogen har lyst til lige at lave en lagkage og tage med, fordi det er hyggeligt selskab. Bagefter var det tid til den månedlige lodtrækning om startnummer til Telenor Copenhagen Maraton og CPH Half. Ungerne fik lov at trække lod, og på den måde er de også en del af løbefællesskabet – en dag må vi kunne lokke alle 4 med ud og træne :-)

De heldige vindere i januar blev som det ses på billederne Claus Blomberg og Thomas Urfeldt. STORT TILLYKKE til jer.

IMG_2383

IMG_2380

Næste søndag den 5. februar er der igen fællestræning. Der løber vi hhv. 11 km for Halv og 23 km for Hel, og så starter der ny konkurrence. Kom glad. Lover at det er hyggeligt!

jan 14

Groove Dance – det fedeste supplement til løbetræning

Jeg var blevet inviteret til Groove dance af en bekendt, der er ved at uddanne sig til Grrrrove Dance instruktør. Jeg anede ikke hvad det var men tog gladeligt imod tilbuddet sammen med 3 af mine løbeveninder. Det var så i dag kl. 14.00. Kunne selvfølgelig ikke lade være med lige at google det i går…og hvis ikke du ved hvad det er, så bare google løs.

Jeg troppede op nooget skeptisk. TOTALT usikker på hvad der nu skulle ske.. Vi var 16 damer i vores bedste alder. Tights, t-shirt og bare tæer. Det handler meget om at være tryg i sin ude-af-comfort-zone. Det er det fedeste! 1 times træning, hvor du får rørt hele kroppen, går ind i dig selv og finder ro, smiler over hele hovedet, får pulsen op, temposkift, sensualitet, udfordrende, smukt. Det er hvad jeg synes om det. Sluttede af med udstrækning, vejrtrækning og sidst men ikke mindst The, blåbær, jordbær og mørk chokolade. What´s not to like?

Fik rørt hele kroppen og især alle hofteøvelserne vil gavne min løbetræning. Det er gerne bækken/hofter der mangler styrke og er årsag til at vi ikke kan løbe solen sort. 1000 tak til Britt for en dejlig eftermiddag i dejligt selskab. Håber ikke jeg er for øm i morgen tidlig til at løbe mine 18 km.

Groove Dance

nov 14

CPH Ultra – igen i smukt vejr

Den 29. oktober var jeg til CPH Ultra. Det er 2. gang jeg deltager i det løb. Tueholm sø var lige så smuk i år som sidste år – også selv om der i år blæste en kold vind hele dagen.

Vi ankom kl. 8.00 og slog vores medbragte pavillon op. Vi var de første “campister” der ankom, så vi fik en god plads i læ ved træerne lige inden Bip-måtterne. Vi havde heldigvis overtræksbukser, jakke og vanter med. Det var koldt at gå rundt og sidde og vente på start.

IMG_2089

 

Mit mål var at slå de 51,5 km jeg løb sidste år, og ugen op til havde jeg sovet godt, spist godt og var tilpas spændt. De eneste 2 forskelle fra sidste år til i år var, at jeg 1) sidste år løb de første 3 timer med mine løbekammerater Regin og Robin og i år løb alene alle seks timer, da Regin lagde for hårdt ud til mig (Robin var ikke med i år) og 2) at det blæste en del i år i forhold til sidste år. Det var dog stadig flot vejr med solskin og smukke omgivelser.

Til gengæld var Kell med i år som debutant. Sådan lidt ud af den blå luft havde han meldt sig til. Jeg er fuld af beundring over at han gjorde det umiddelbart efter sin offseason. Hovedet under armen og bare af sted. Respekt.

Modvinden kom på strækningen lige efter depot, og vinden var kold der. Efter 10 km valgte jeg at tage min tynde løbejakke udover trøjen for at holde vinden lidt ude og det var en rigtig god idé. Det koster for meget energi at løbe der og fryse hver gang man havde passeret depotet.

Min plan var ligesom sidste år at jeg efter 10 km løb ville gå over til 4+1 for at få variation i kropsstilling, mindset, flytte fokus, temposkift, få strakt knæ og albuer godt ud. Af en eller anden årsag fortsatte jeg med det de næste 5 timer. Måske ikke lige præcis 4+1, men noget med at gå et minut efter hvert depot (som så var i modvinden) og igen halvvejs gennem runden, hvor der igen var modvind, vejen drejede 180 grader om jeg havde rygvind når jeg så satte i løb igen. Det virkede fint for mig. Det føltes ikke ensomt at løbe uden nogen at snakke med, men bare anderledes.

Jeg havde taget skiftesko med. Når fødderne er trætte er det som at give dem nyt liv at skifte løbesko. Da jeg havde løbet i 2 timer skiftede jeg. Det føltes rart og de lidt varme hævede fødder faldt ned igen. Det kan godt anbefales. Efter 3 timer begyndte det sjove at gå lidt af, og jeg begyndte at tælle omgange til jeg var færdig. Det optimale ville være at nyde alle 6 timer. Håber jeg en dag når dertil, for jeg elsker jo at løbe langt. Kroppen havde det fint, var bare begyndt at være lidt træt. Da de 4 timer var passeret var det tid til musik i ørerne. Skønt med lidt afveksling igen og fik atter andet at tænke på. Musik kan bruges til både at fjerne fokus, gå ind i sig selv, løbe efter takten i hvert nummer og dermed få det vigtige temposkift ind i fødderne..

På et tidspunkt blev jeg overhalet med en omgang af Regin. Vi er meget lige når det kommer til løb på de lange distancer, og jeg tænkte: Nå nå, der er nok en der har gode ben i dag. Sidst i løbet fik jeg hentet omgangen tilbage og så ham kun de 2 gange. Egentlig sjovt at man løber rundt om den lille sø i 6 timer og så ser så lidt til hinanden.

Den sidste halve time var jeg ikke meget værd. Min krop var bare SÅ træt. Jeg gik mere end jeg løb, talte skridt, prøvede at æde et par enkelte t-shirts for at holde motivationen oppe, men blev indhentet af lige så mange. Med 10 minutter tilbage mødte jeg Kell. Vi var lige trætte og gik de sidste 5 minutter hånd i hånd – en vildt fed måde at afslutte løbet på. Kunne ikke have tænkt mig det anderledes. Vi havde ondt af os selv og hinanden og lignede noget katten havde slæbt ind. Da hornet lød og vi skulle stoppe sker der en lettelse i kroppen og en reaktion mellem ørerne. Kell lagde sig fladt ned på jorden (der kom flere og spurgte om han var OK) og jeg stod bare og stod mens tårerne trillede ned af kinderne.

Der kom crew members og noterede hvor vi var nået til og gav os tæppe på og vi gik mod målområdet, som heldigvis ikke var mere end omkring 300 meter fremme. Vi vidste ikke hvor Regin var, men fandt senere ud af at han var næsten lige bag os.

På en skala fra 1 til 10 giver jeg et stort rundt 10-tal til dagen. Godt nok løb jeg 800 meter mindre end sidste år, men til gengæld lavede Regins kone Karina pasta og kødsauce til os til vi kom hjem. Hun var i den grad dagens helt.

Og også stor tak til Jytte, som var der og heppede på os fra start til slut. Det er vildt sejt at hun gider det i 6 timer. Det kræver også en indsats.

Nu bruger jeg så hele november på at være i offseason inden træningen går i gang til de nye og spændende eventyr jeg har besluttet mig for at fylde 2017 og med.

IMG_2170

nov 06

Berlin maraton

Har været til det vildeste maraton i Berlin. Det var en fest fra start til slut og hvis ikke du har prøvet det, så er det bare at få tilmeldt dig til 2017. Det er et løb med over 40.000 deltagere fra mange forskellige lande. Hver 8. deltager er fra Danmark så tag en Danmarkstrøje på og mærk fællesskabet.

Vi ankom til Berlin om fredagen i 2 biler. Havde bestilt kør-selv-tur gennem Marathon.dk. Når du køber dit startnummer der, er du garanteret at komme med i modsætning til hvis du selv bestiller gennem BMW Berlin Marathon, hvor du ryger i en lodtrækningsbunke.

Vi havde valgt det billigste hotel, som lå længest væk fra startområdet, men Berlins udemærkede undergrundstog gør det nemt at komme til Expo, seværdigheder og hvad man ellers måtte ønske sig. Efter at have pakket ud tog vi toget til Expoen for at hente startnummer. Nøj, et slaraffenland for løbere, der elsker nyt løbetøj, gadgets, energitilskud og andet nørderi. Det var så kæmpestort og jeg kunne have brugt en månedsløn der uden at føle jeg havde købt for meget. Ikke fordi det var specielt billigt, men bare lækkert.

Om aftenen var vi ude og carboloade på en lille italiensk restaurant. Masser af pasta, hvidt brød, oliven lidt fisk/kylling. Vi gik rimelig tidligt i seng med ønsket om en god lang nattesøvn. NOT!! Sengene var skrækkelig hårde og næsten umulige at sove i for mig. Næste morgen havde min lænd låst sig fuldstændig og jeg kunne dårligt gå. Har prøvet det nogle gange før, og tror det er følgerne af en arbejdsskade i ryggen sidste år, der sidder og driller. Så er det 2 ipren og gå/stå de næste par timer, hvorefter smerten er væk og jeg ikke længere ligner en der har løbet 300 km. Brugte lørdagen på at gå lidt rundt i Berlin og se på seværdigheder. Om aftenen var der pasta party på hotellet for marathon løbere. Der boede ca 50 løbere på hotellet, så det var et fint arrangement.

Søndag morgen var den helt gal med ryggen igen. Lå der i sengen og tænkte: Det var det maraton. Der er ingen chance for at jeg kan stille til start i dag med den ryg. Kæmpede mig ud af sengen, piller, pakke, morgenmad og af sted med shuttlebus til startområdet. Da vi nåede derud var smerterne heldigvis væk, og derfra var det en fest.

Startområdet var stort, velorganiseret og fuld af forventningsfulde løbere. Fik afleveret tasker og bevægede os mod start. Det er en meget flad rute, så mit mål var at slå PR. Vejret var perfekt og humøret højt. Havde haft dårlig mave hele ugen og sovet dårligt de sidste par nætter, men var meget optimistisk. Der er 80 x underholdning på de 42 km så tænkte at det kunne være med til at bære mig igennem.

9.35 gik vores startskud. Wauw det var fedt. Bare af sted. Depoter var der nok af. Forventede et for hver ca. 4 km, men der var flere end det. Den sidste halvdel af turen var det en dejlig overraskelse hver gang man mødte et depot, for så havde man lidt en undskyldning for at gå lidt. Der var også en 4-5 steder hvor der var brandbiler, der lavede lækkert brusebad til os, vi kunne løbe igennem. Jeg brugte dem alle og det var skønt. Der var vild opbakning hele vejen, og Danmarkstrøjen gav ekstra tilråb. Jeg løb de første 38 km og derfra handlede det om at tælle skridt, flytte fokus, skiftevis gå og løbe 100 skridt. Sidst på ruten løb vi gennem Brandenburger Tor. Ja altså ikke fordi jeg opdagede det (man har vel sit at fokusere på) men de andre fortalte det bagefter og den var også afbilledet på medaljen. En stor oplevelse for de andre. På en stor del af turen var jeg overbevist om at jeg ville slå PR, men efter 33 km var jeg 4 minutter bagud og tabte yderligere 2 min på de sidste 9 km.

Jeg kom ind på 4:34:37 – 6 minutter fra min PR men var fuldt ud tilfreds. Var så udmattet og glad på en gang, at tårerne bare trillede ned ad kinderne. Medalje om halsen, slowmotion hen og få fat i tasken. Satte mig i græsset med den dejlige iskolde alkoholfrie øl, tog skoene af og var lykkelig. Et kæmpe stort vellykket, godt organiseret maraton var i hus. Mit første af slagsen i udlandet, men absolut ikke det sidste.

jul 24

Fedt fedt bakkeløb

Så er et hårdt, hot løb i Nr, Vedby Mountains overstået. Hvis du drømmer om et løb i smukke omgivelser, helt uden trafik, med lækkert depot, mange op og nedture bogstavlig talt, et godt arrangement og socialt samvær, så er Street Commander i Nr. Vedby Grusgrav absolut et besøg værd.

Turen løbes i omgange af 4,3 km rundt i grusgraven og der er lagt nogle ture ned i bunden hvor kedlen koger og hvor man for hver omgang synes at turene op ad bakkerne bliver stejlere og stejlere. Der er depot i en af hytterne i skygge. Der var i anledning at det lækre lune sommervejr opstillet en tønde med iskoldt vand så man lige kunne få koldt vand i hovedet, skylle kasketten eller hælde vand over håndleddene så man blev bare lidt nedkølet inden man drog ud på næste runde.

Det er ikke et løb, hvor man slår sin PR, men det er i den grad et løb med anderledes udfordringer. Min tid på  dagens halvmaraton blev 2.44.41. Jeg er fuldt tilfreds med at være 50 minutter langsommere end den PR jeg satte for små 3 måneder siden til BT Halvmaraton. Det var så fedt at kæmpe med højdemeter og varmen. Man bliver stærk af sådan en løb – både fysisk og mentalt.

IMG_1756

En stor tak til Street Commander for at arrangere dette løb. Håber der snart kommer et til. Har hørt en fugl synge om, at det løbes om natten med pandelamper og om vinteren i sneen, hvilket giver nogle helt andre udfordringer og en anderledes smuk natur.

Og til alle jer, der ikke var der i dag. Kom med næste gang. Det er så fedt.

Og medaljen…. den er unik. Kig på den herunder. Må du ikke bare eje sådan en?  Indeholder grus fra Grusgraven. Smukt ikk? Gives både til halv og hel maraton.

IMG_1755

jul 20

Lækkert vejr til morgen-intervaller

Det er lækkert vejr igen i dag :-) Det er næsten altid lækkert løbevejr. Man skal bare lige kunne se det. I dag skulle jeg løbe intervaltræning.Stod op kl. 5.15 og spiste morgenmad. Klar til hård træning kl. 7.30. Mit ben gør stadig ondt, men efter 1 km skilpaddeopvarmning og 2 km aerobt løb var jeg klar. Løb mine korte hurtige intervaller og luntede hjem igen. Årh, det e så fedt at komme ud og give den gas og så alligevel være færdig på under en time. Og dagen er jo kun lige begyndt. Elsker bare at løbe om morgenen. Det er der kroppen er renest indeni efter nattens restitution og sund morgenmad. Jeg er sprængfyldt med energi og har de bedste løbepas på den tid af dagen.

Når jeg kommer hjem napper jeg en god portion A38 og en halv liter vand. Så er der fyldt op igen.

God dag til jer alle. Det er lækkert løbevejr.IMG_1750

 

jul 02

1. halvmaraton i 2 måneder

Jeg skulle i dag løbe alene på min ugentlige lange tur. Sad og nørdede lidt på Endomondos ruteplanner for at finde ud af hvor jeg skulle løbe hen. Vidste ikke rigtig hvor langt det skulle være. Pludselig slog det mig at det i dag er 2 måneder siden jeg sidst løb et halvmaraton (Vel at mære BT Halvmaraton hvor jeg slog min PR med næsten 4 minutter).

Skulle man løbe en i dag? Bare mig og min vest? En lang tur uden depot stop. Ingen omgange. Bare ud i naturen med depoter i vesten som kunne indtages mens jeg løb. Jaaaaa… det var da det jeg skulle.

Da jeg varmede op begyndte det at regne. Og da jeg kom hjem 2 timer og 11 minutter senere regnede det stadig. Undervejs skiftede det lidt mellem støvregn og rigtig meget regn. Men det generede mig ikke. Styrede mentaltræningen hen på at det jo bare var det der var dagens udfordring.

Løb en smuk smuk tur ad Lyttehøjvej ud til Vennerslund Gods og ned over Guldborgsundtunellen. Har cyklet den tur nogle gange men aldrig løbet den. Der er smukt, stille, næsten ingen biler og stemningen er helt i top. Det er guf for sjælen.

Da jeg kom hjem var jeg fuldstændig gennemblødt. Hurtigt af med tøjet, få en morgenkåbe på og så ellers genopfylde depoterne med A38 med frysetørret jordbær og en banan i det åbne vindue. En lækker dag.

 

IMG_1627

 

jun 27

Den kvarte ironman er nu på plads

I går var jeg som bekendt til Stevns Jernmand – 1/4 ironman. Det foregik fra Rødvig havn. Vi ankom tidligt om morgenen – i god til til at inspicere det hele, mærke stemningen, tjekke skiftezoner m.m. ud. Havde god tid til at gøre os klar. Det var fedt. Vejret var overskyet og lidt blæsende. Vejret betød masser af tang i vandet (føj for den hvor kan jeg ikke lide tang) og modvind på cykelturen ud, medvind på vej hjem. Men det betød heldigvis også at vi ikke dehydrerede i bagende sol.

Da vi stillede til briefing var jeg ude og soppe et par gange for ligesom at blive lidt venner med det der brune klamme tang og lige mærke vandtemperaturen. Vi fik at vide at det var lidt under 18 grader, så dejligt at have våddragt på. Da startskuddet lød drønnede alle crawlerne af sted. Jeg kom stille og roligt tøffende med min brystsvømning, heldigvis sammen med nogle andre så jeg ikke var Palle alene i havet. Da jeg nåede halvvejs gennem de 950 meter kørte det bare. Fik hovedet under vand ved hvert armtag hvilket gav mere fart. Mistede mine svømmebriller i tangen på vej op, men der var ikke tid til at lede efter dem. Inkl opløb fra vandet og hen til skifezone blev min tid 30:10, hvilket var noget bedre end jeg havde forventet.

T1 var dyr. Jeg havde bestemt mig for at påføre mig en langærmet tynd bluse og cykel t-shirt for ikke at blive kold af vinden. Den langærmede tog mig en krig at få på fordi armene var våde. Det kostede nok 1½ minut. Så ved jeg det til en anden gang. Ellers gik alt som smurt og jeg kom godt af sted på cyklen og havde en god cykeltur. Ja ja, lige bortset fra at min cykelcomputer ikke duede, men så fik jeg da ikke stress over farten. Endte med at cykle de 45 km på 1:41:28 – et gennemsnit på 27,23 km/t.

T2 gik fint. Af med cykel og hjelm, på med nummer, spise banan, nulstille ur og så af sted på løbeturen. Det var den jeg havde glædet mig mest til. Kan bare godt lide at løbe og gerne i bakker. Måtte en tur på toilettet ved første vendepunkt og det kostede selvfølgelig et lille minut, men sådan er det. 2. runde var ud i det gamle kalkbrud. Fed oplevelse. Det var varmt dernede, men der var også høj musik – Highway to Hell med AC/DC og det gav så meget overskud. Efter at være kommet op ad bakken var der den smukkeste udsigt ud over havet mens jeg løbe på græsstier og blev kølet dejligt ned af blæsten. Så kan man ikke andet end synes at det er vildt fedt.

Jeg havde ok energi under hele stævnet. Havde ramt rigtig med påfyldning både i dagene op til og under turene. Jeg havde et mål om at komme igennem min første 1/4 ironman på 3:30:00 og endte på 3:23.34. Jeg blev nr. 4 ud af 16 i min klasse, og nr. 26 ud af de 69 kvinder der stillede til start. Jeg er fuldt ud tilfreds med min debut. Det var en super skøn dag og jeg kunne godt lokkes til det en anden gang.

Tak for turen Kell. Dejlig oplevelse at dele med dig. Og tak fordi du kom og heppede Jytte. Det er så dejligt.

Måske jeg skulle lokke mine søde løbeveninder fra søndagsklubben med på et Minitri, så de kan mærke den oplevelse. Det må jeg arbejde lidt på :-)

IMG_1599

jun 21

These boots were made for running…

And thats just what they’ll do.

Årh for en fed løbetur i dag. Det føles som evigheder siden jeg sidst løb hurtigt – det var til BT Halvmarathon. Er jo på restiotution/opladning af batterierne i denne uge, så jeg kan være helt klar til søndag, så jeg skal bare løbe 5 km i dag og torsdag. Men der er ingen der har sagt noget om fart, så det perfekte løbevejr, ingen musik i ørerne og ingen smerter i benet så må man godt. Benene gjorde bare helt af sig selv. Det er så fedt når man har en lækker løbetur. Selv om tempoet var højt var pulsen ok. Kun 4% i max.

Er begyndt at glæde mig til søndag. Skal nok nå at blive tilpas spændt. Nørder lidt på det et par gange om dagen – videoer, tips, tjekliste, yoga, rigtig sammensætning af proteiner og kulhydrater, får nok søvn. Det bliver da en fest, og de 30 grader der er nogen vejrprofeter der truer med… dem har jeg afbestilt Kell :-)

 

Loebebloggen

jun 17

Den 1/4 jernmand ånder mig i nakken

Puha, jeg synes det er tæt på nu. Næste weekend er det alvor når jeg skal forsøge at gennemføre min første (og eneste?) kvarte jernmand. Det foregår i Rødvig til Stevns Jernmand.

Lige nu er jeg underspændt, men der er jo også 9 dage til endnu, så der er god tid….. Jeg må indrømme at jeg ikke brænder for den jernmand, men om 9 dage kan jeg sætte endnu et flueben på min tjekliste. Jeg har lagt en del tid i træningen op til denne udfordring. Har lært at holde nogenlunde af at svømme omend det stadig er brystsvømning og det har været nogle dejlige cykelture. Men det har også kostet fokus på langdistance løb. Jeg savner at løbe langt.

Det gode ved denne TRI træning er helt klart at jeg har fået styrket nogle andre muskler og min skinnebensbetændelse har selvfølgelig været rigtig glad for den meget mindre løbetræning. Det betyder, at benet næsten er helt klar igen, så når alt kommer til alt så spiller det hele jo alligevel.

Jeg er spændt på, hvad jeg synes om TRI efter næste søndag – bliver jeg så bidt af det at jeg vil træne op til en halv ironman, eller trænger jeg bare til at komme væk fra det og fokusere på løb? Det er ikke til at vide. Det er noget jeg først kan mærke bagefter. Det eneste jeg ved, er at lige nu hænger min fede løbevest fra Salomon i skabet og tigger og be’r mig om at vi skal ud at løbe langt – ikke i runder med depoter, men een lang tur med depoter i vesten. Det er der bare noget helt særligt over.

Nå, men nu skal jeg lige nå om på den anden side først. Indtil da er det fuld fokus på TRI. Har til morgen været i svømmehal og svømmet 1700 meter, hvoraf hver 4. bane var crawl…. skal nok lære det en dag. Så står den på sidste lange cykeltur i morgen og omkring 15 km løb i grusgraven søndag. Derefter er det tid til nedtrapning/afslapning op til stævnet. Der er fokus på kost, søvn og styrketræning. Det skal nok gå alt sammen.

Kalkbruddet i Rødvig

jun 04

Min første DNF

Føj det var varmt! Skulle i dag løbe Tasko-løbet i Nr. Alslev. 10 km. Ligesom sidste år var det i dag stegende hedt. Der var depot efter 5 km og jeg havde selv yderligere vand med på turen. Alligevel gik det galt. Da jeg stillede til start var jeg godt klar over at det ikke ville blive en dag med rekord i den varme. Elsker sol og sommer, men en dag som denne løber jeg bedst kl. 4 om morgenen. Vi skulle ud på 2 runder a’ 5 km. En lille del af turen gennem skoven, en lille del på hovedvejen med mulighed for lidt brise.

Det var bare varmt fra start. Jeg havde min 8 årige datter med. Hun skulle løbe børneløb 2 km. Havde ikke kæresten med i år. Han havde en cykel aftale med TRI klubben. Da jeg havde løbet de første 2 km tænkte jeg: Bare det var mig der cyklede i dag. Det giver da lidt mere luft. Efter 4 km kogte jeg og overvejede at gå lidt Jeg var svimmel og havde kvalme. Trøstede mig med at lige om lidt ville der være koldt vand i depotet. Drak vand ved 5 km og resten i håret.

Så vidste jeg lige pludselig ikke hvor jeg skulle hen….til trods for at vi skulle løbe den samme rute 2 gange. Kunne ikke huske hvad vej vi løb da vi startede! Løb lidt og tænkte at det var da ikke denne her vej. Spurgte en af hjælperne som pegede mig i den rigtige retning. Jeg løb videre og da jeg kiggede på uret og der stod 5,4 km i distance tænkte jeg at jeg var færdig om 500 meter……gu var jeg ej. Kunne ikke regne. Var helt rundt på gulvet. Stoppede uret ved 5,74 km og gik tilbage til startområdet.

Jeg gav op! Det gjorde mig sgu lidt ked. Forstår ikke hvorfor jeg ikke kunne holde til varmen i dag. Ved ikke hvad årsagen er til at det gik så galt. men det gjorde det. Min første DNF ever. Nå, men så har man da også prøvet det. Jeg må op på hesten igen og komme ud og løbe i morgen tidlig. Inden det bliver så varmt.

Min datter? Hun løb en omgang ekstra fordi hun kedede sig! Hold op hun er sej. Jeg er mega stolt af hende og hun er super glad for sin medalje. At løbe er at leve, men vi skal også passe på helbredet.

Stay strong!

run-harder

maj 24

KONKURRENCE

På søndag skal jeg dyste mod min søn Christian Leadbeater i Sydhavstri i Nykøbing F. Vi skal svømme 400 meter, cykle 20 km og løbe 5 km. Hvem tror du vinder? En knægt på 15, der ikke har trænet de 3 discipliner, men som spiller fodbold, styrketræner og er ung? Eller en halvgammel kone på 48, der træner alle 3 discipliner mere eller mindre seriøst?
Giv dit bud her i tråden senest på søndag kl. 09.00. Blandt de rigtige svar trækker vi lod om et startnummer til et løb, du ikke vil gå glip af – SYDSTENSLØBET – Danmarks sydligste halvmaraton. Der løbes 26. juni 2016 kl. 10 fra Gedser op langs stranden til Marielyst. Det bliver også en fest!
Læs mere om løbet lige her:
13281929_10153692395786267_29062187_n

apr 25

Trailløb på Møn – så har man også prøvet det!

I lørdags var jeg til trail stafetløb. “Møn fra havn til havn – 61 km” Havde delt distancen med mine 2 langdistance løbemakkere Regin og Robin. Vi er gode sammen til lange løb og har gjort det sammen et par gange. Det er også dem jeg løb CPH 6 HOURS RUN med i oktober 2015.

Robin skulle starte i Hårbølle og løbe de første 21 km.

Robin4

Derefter var det Regins tur de næste 21 km

Regin3

og til sidst skulle jeg så løbe 19 km.

Lene

Vejrudsigten spåede lækker sol om formiddagen og byger med hagl om eftermiddagen. Det havde de helt ret i. Så R&R havde lækkert vejr, mens jeg efter 2 km mødte regn og hagl. Ja ja, det fjernede da lidt fokus fra hvor ubekvemt det er at løbe på sten.

Løb på sten  i ca. 12 km. Efter 2,5 km mødte jeg to herrer der havde misset 42 km depotet og derfor vendte om. Fra da af så jeg ikke et øje de næste 2 timer. Kiggede bagud og forud 1000 gange. Var usikker på om jeg var løbet forkert. Løb bare langs vandet. Palle alene i verden…. sammen med en milliard sten. Snublede et par gange og den 3. gang faldt jeg helt ned. Slog hul på begge knæ og bukserne. Faldt en gang til og slog hoften. Op igen. Mærke efter om jeg kunne løbe videre. Jo jo. Kan jo ikke give op her tænkte jeg.

Det var så anderledes et løb. Efter ca. 12 km så jeg en mand løbe omtrent 5 minutter bag mig. Tror du lige jeg blev glad. Så var vi da i det mindste 2 løbere på afveje. Da jeg omsider nåede hen mod noget sandstrand/sten så jeg mennesker. Nogle tog billeder, andre gik bare tur. Jeg løb så langt nede i vandkanten at jeg fik våde tæer. Det var fantastisk dejligt. Føle jeg havde elefantfødder på det tidspunkt.

Ved 15 km så jeg en mand i løbetøj tage billeder. Spurgte ham om han havde noget som helst med det her løb at gøre, og om han vidste om jeg var på rette spor. Han var vældig flink og løb med mig i et par minutter mens han fortalte den var god nok og jeg bare skulle fortsætte lige ud indtil jeg så en markering om at løbe op ved campingpladsen.

Så kom jeg til campingpladsen og så kom energien. Fik lidt mere tempo på. Rart at løbe på jævnt underlag. Endelig kunne jeg se målområdet.

Lene3

Jeg løb under det bånd der var sat op i mål. Robin var der og tog billeder sammen med 10-12 andre. Godt løbet siger Robin. En anden siger: Du er den første der er kommet i mål!! Er jeg det?….. Øjeblik så løber jeg lige om på den anden side af båndet. Spørger om de er klar til nye billeder og jeg løber i mål og knækker båndet. Så har man da også prøvet det!! Og så forstår jeg hvorfor jeg følte mig som Palle alene i verden…. jeg løb jo forrest hele vejen..

Vores mål var at komme under 7 timer. Vi gennemførte vores stafet på 6.51.00. Fed succes. Hurtigste mand der løb hele distancen løb på 7:28:00 og hurtigste kvinde på 7:40:00. Tillykke til dem. Det er sejt. Et meget anderledes løb, som jeg er vildt glad for at have løbet med R&R. Nu må de lokkes til noget nyt…..

 

apr 19

Ny smuk rute ved Gåsetårn Maraton og 10. medalje derfra

I søndags var jeg til endnu et løb hos Gåsetårn Maraton. Løbet var undtagelsesvis flyttet til Lærkevej med rute gennem skoven forbi Rosenfeldt slot og en 1200 meter strækning på Næstvedvej i pæn sidevind.

Det var noget at en vind der blæste, men solen skinnede og det hverken regnede eller haglede og strækningerne i modvind var lidt i læ, så det var lækkert løbevejr. Jeg fik da luftet mine nye tights, som jeg synes er vildt fede. Lækre friske farver, der bare gør at man løber bedre.

Det var min første lange tur i en lille måneds tid. Har haft ondt i benene i så lang tid og har taget den med ro, da jeg troede det var overtræning der gav mig udfordringer. I går var jeg så til massør og akkupressør og fandt ud af, at det er fra min skade på anklen da jeg vrikede om i skoven for en måned siden, der har gjort at jeg har overkompenseret og derved belastet andre muskler på en uhensigtsmæssig måde. Har fået nogle værktøjer til at komme ovenpå igen og jeg er meget fortrøstningsfuld.

I søndags løb jeg 26,7 km og fik min medalje nr. 10 hos Gåsetårn Maraton. Man får medalje der hvis man løber minimum en halvmaraton. Det var en stille og rolig tur og det var så fedt at komme ud på lang distance igen.

Ugen byder på TRI træning og på søndag er der løb igen – denne gang på Møn, hvor jeg skal løbe stafet sammen med Regin og Robin på en 61 km trailtur langs kysten. Det bliver en anderledes udfordring og jeg glæder mig.

 

LK Gaasetaarn 170416

apr 11

Hårdt men lækkert løb

I går var jeg til Falster Golfklub Løbet (Det gamle Hannenovløbet). Det er første gang jeg har deltaget i det til trods for at det kun er 15 km fra hvor jeg bor. De fleste andre fra løbeklubben har været med før og var således forberedt på at der er en del stejle bakker – ja faktisk små bjerge.

Det er en smuk tur på underlag af grus, græs og skovstier. Vejret var lige som det skal være. Lidt koldt da vi stod til start, men allerede efter opvarmningen var det fint. Jeg havde som sædvanlig lidt for meget tøj på selvom jeg endelig havde fået skiftet vinter bukserne ud med sommerbukser. En dag lærer jeg det vel.

Jeg stillede mig forrest da vi skulle løbe og kom godt fra start. Jeg var forreste kvinde og der var kun 5 mænd foran mig. Ved 3 km vender man på toppen af en meget stejl bakke og på vej ned holdt jeg øje med hvornår jeg mødte den første kvinde, så jeg vidste hvor meget forspring jeg havde. Det var ca. 30-40 sekunder. Så skal jeg ellers love for at den mentale træning kørte i fulde omdrejninger. Her var chancen for at vinde mit aller første løb nogensinde. Jeg har rigtig mange 2. pladser, men det er aldrig lykkes mig at blive nr. 1.

Jeg synes det var et mega hårdt løb. Måske fordi jeg ikke var forberedt på hvor mange bakker der var. Måske fordig jeg havde for meget tøj på. Men jeg ville så gerne vinde. Tænkte: Jeg løber bare. Så må jeg dejse om, kaste op, få ondt. Jeg VILLE vinde.

Og det gjorde jeg sgu! De sidste par kilometer kiggede jeg mig over skulderen 100 gange for at sikre mig at jeg ikke blev overhalet indenom. Men det gjorde jeg ikke. Jeg blev nr. 1.

Selv om det er et lille løb (150 stillede til start, hvoraf de 17 var kvinder på 10 km) så giver det så meget til rygsækken at have vundet. Den følelse kan jeg tage med mig på alle mine fremtidige løb. Bruge det når jeg har krise. En motivations faktor, en gulerod, en succesoplevelse der giver overskud.

Det er sgu i orden!

KellogLene

 

apr 02

Så er TRI træningen i gang

I denne uge er jeg startet op på TRI træningen. Har jo Sydhavstri i maj og Stevns jernmand i juni, og da cyklingen er min absolut svageste disciplin er det bare om at komme i gang nu hvor vejret er så lækkert.

At det så samtidig skåner mit ben som stadig gør ondt er jo bare bonus. Jeg skulle jo egentlig have løbet Maraton hos Fredskov Marathon i dag, men valgte at melde fra da jeg er bange for at benet så ville udvikle sig til en egentlig skade og måske spænde ben for mit maraton i København.

Det blev til 26,5 km på cyklen i morges og derefter 3,7 km løb. Det er er jeg rigtig godt tilfreds med. Skulle egentlig kun have cyklet 18 km, men Kell mente så åbenbart noget andet og tog mig med ud til steder jeg aldrig har været før og pludselig gik det op for mig at jeg da vist kom et stykke over de 18 km.

Løbeturen bagefter var i total aerob tempo sammen med hunden. Jeg kan mærke at jeg synes mere og mere om triatlon. Det er fedt med afvekslingen og cykelturene gør at man kommer lidt længere omkring. Når man så bagefter løber føles det kun som en lille tur og man er mentalt helt ovenpå. Glæder mig allerede til næste krydstræning.

shutuplegs

mar 21

Det er hårdt arbejde at blive bedre

Hvis du kun gør det du kan, bliver du ved med at være den du er.

Citatet er tyvstjålet fra dagens biograf tur, hvor vi så Kung Fu Panda 3.

Jeg har nogle meget ambitiøse mål for 2016 og 2017. For at nå de mål, skal jeg træne mange km om ugen, måneden og på året. At øge sin træning koster som regel blod sved og tårer. Kroppen skal vænne sig til de flere km uden at blive udmattet, musklerne i benene skal trænes op til at kunne holde til det. Der skal indtages mere vand, proteiner, kulhydrater, antioxidanter for at kroppen kan følge med. Der skal hviles mere. Der skal trænes ikke-løbe-muskler så kroppen som helhed bliver stærkere.

Lige nu gør det ondt i stængerne, når jeg løber. På samme måde som når man ikke er i tvivl om at man har mavemuskler når man starter op på et flad-mave-projekt, Eller som hele kroppen gør ondt når man begynder at gå til Cross eller Pump. Men hvis ikke det gør ondt, så bliver man ikke så meget bedre. Når det gør ondt kan man enten holde pause eller man kan fortsætte og holde ud indtil kroppen har vænnet sig til det nye leje.

Jeg har valgt sidstnævnte, for jeg vil være bedre end jeg er. Jeg er ikke skadet. Jeg har smerter fordi jeg øger træningsmængden. Der er helt sikkert nogle lægfolk der vil mene at det jeg har gang i er usundt, men de har jo heller ikke mine mål, ambitioner og ønsker om at blive den samme person som mig. De har deres passion og jeg har min.

mar 11

Progressiv anaerob træningstur

Mit træningspas i dag blev til 5 km progressiv anaerobt løb. Nogen gange er det bare rart at få lov til at brænde lidt krudt af. Fedt at få pulsen op og bare give den gas. Hvis du løber mange km om ugen eller løber lange træningspas er det vigtigt at få så meget variation ind i dine træningspas som muligt for at undgå skader. Du kan veksle mellem intervaltræning, tempoløb, progressivt aerobt, proggresivt anaerobt, slowrun i fedtforbrændingszonen og så de dejlige lange løb i aerobt tempo hvor man bare nyder (na)turen.

Det behøver ikke være efter faste planer som at mandage f.eks. er til tempo, onsdag til interval o.s.v. Det giver meget mere mening at variere det efter, hvad der passer ind i din dagligdag. Er du lidt i tidsnød, så tag en hurtig tempotur, er der noget der skal afreageres så tag en god tempotur. Gem de lange ture til weekenden og løb et sted hvor der er natur og variation i terrænet så det ikke bliver for ensformigt. Der skal være noget at flytte fokus over på.

Min tur i dag var mentalt lige hvad jeg havde brug for og gav mig så meget overskud bagefter. Er så klar til at holde weekend.

Stay strong and run long

Progressiv anaerob løbebloggen 110316

feb 29

Min nye bluse er alligevel okay

For et par uger siden faldt jeg over en smuk langærmet bluse på tilbud. Den var sat 50% ned, den var smuk, den var stribet i friske flotte farver, den ene farve var Løbebloggens farve, den var fra Kari Traa….. what’s not to like tænkte jeg og købte den straks.

Men…… havde jeg tjekket materialet? Næh. Den er i uld. Og kan jeg lide uld? Næh. For det klør som en i h……….

Men nu var den bare så flot, så jeg var nødt til at give den en chance. Klippede mærket af og løb bare 5 km, for ligesom at prøve den af. Det kløede!! Nå, tænkte jeg, det er nok fordi den ikke har været vasket endnu. Jeg vaskede den og løb 5 km i den igen i lørdags. Det kløede faktisk næsten ikke, og det rigtig fede ved den var, at jeg ikke blev kold bagefter, da vi sad og drak kaffe.

I dag har jeg så løbet 15 km i den, og vi er nu blevet venner – min bluse og mig. Den er lækker at løbe i, transporterer sveden væk og jeg har vænnet mig til materialet.

Den kan så meget anbefales – også selv om der er lidt “Find Holger” over den.

IMG_1183

feb 14

Det fedeste løb i dag

Jeg har i dag løbet maraton hos Gåsetårn Maraton i Vordingborg. Mit 4. maraton. Tog derop med et håb om at gennemføre 5 minutter hurtigere end da jeg løb deroppe 20. december 2015 – det vil sige, jeg skulle komme i mål hurtigere end 4.53.00. Jeg har nørdet meget på maraton tempo de sidste par dage, jeg har gået gode hurtige ture stort set hver dag siden jul som Claus Hechmann siger at veteraner over 30 år skal gøre, og jeg har tabt 2 kg – og 4 cm om livet. Det kunne godt gå hen og blive en god dag tænkte jeg.

Nårh ja, så har jeg indført at have et par forskellige mantra når jeg løber langdistance. Dem tog jeg i brug i dag. Det var fint løbevejr. Den smule vind der var, gav mig rygvind de sidste 300 meter op til depotet efter hver omgang. Overskyet og tørvejr. Det var hundekoldt da vi stillede til start, men man får jo varmen efter 15 minutter.

Efter 3 omgange ud af 8 tænkte jeg: Okaayyy, jeg kan godt slå min tid fra 20. december. Efter 4 omgange tænkte jeg: Hmm Hmm…. jeg kan måske slå min PR på 4.47.48. Efter 5 omgange tænkte jeg: Hold nu kæft, jeg tror jeg kan komme under 4.30.00. Så begynder OCD’en og nørderiet for alvor at tage fat. Hvor lang tid har jeg til hver km fra nu af… og så skulle der lige tisses, Så må man tilrette igen. Og husk nu lige at regne depoterne med.

For fanden hvor det kørte. Nogen dage har man bare superben. Og når superbenene så er klædt i godt mindset, styrket udholdenhed på grund af gåturene, lækkert løbevejr og nye mantra…. så er det bare SÅ fedt. Endorfinerne kører racerløb rundt i kroppen og man er glad i låget.

Jeg kom i mål på 4.26.30 på 42,3 km – en marathontid på 4.25.52. Forbedring af min PR på 22 minuter.

Hælder mest til at mine mange kilometers gang har gjort den største forskel, så er nødt til at nævne for dig:

Spil denne sang for fulde drøn, og tænk løbet ind i:

 

 

Total fedt løb i dag.

Marathon løbebloggen

feb 02

Nu er der snart maraton igen!

Så er det ved at være tid. Den 14. februar skal jeg løbe maraton igen. Det bliver mit 4. maraton og det skal løbes hos Gåsetårn Maraton i Vordingborg. Det var også der jeg løb maraton i december, så jeg er lidt spændt på om jeg får en bedre tid end sidst. Siden december har jeg intensiveret mine gåture så jeg nu er ude at gå hver dag. Håber det har givet noget på udholdenheden.

Jeg har været deroppe og træne et par gange siden december – både alene og med søndagsklubben – og jeg bliver bare aldrig træt af den rute. Selv om det er rundt og rundt på de 5,3 km så er der alligevel så meget andet at fokusere på at tiden flyver afsted.

Med 12 dage tilbage til løbsdagen bør den jo stå på kraftig nedtrapning, afslapning, optimering på kost og søvn. Prøver også at overholde det, men er lidt bidt af motion i øjeblikket. Kan bare ikke lade være. Finder ro i at løbe kl. kvart i seks en mandag morgen i regnvejr, nyder at jeg bliver bedre og bedre i svømmehallen, synes det er sjovt at cykle længere og længere på indendørs cyklen. Motion kan i den grad være et rusmiddel.

Men hvis bare jeg veksler mellem de forskellige sportsgrene og ikke presser mig selv for hårdt så går det vel. Jeg sørger for at hvile efter hvert træningspas og får masser af ny spændende kost fra Sportskogebogen og eksperimenterer med smoothies på mig selv og ungerne.

På søndag i Søndagsklubben har jeg også noget med, der skal testes af. Så må vi se, hvor mange der tør smage :-)

I modsætning til mit maraton i december hvor jeg var underspændt helt frem til 2 dage før løbsdagen, er jeg denne gang helt tilpas spændt føler jeg. Jeg glæder mig meget til at løbe maraton igen har fokus de rigtige steder.

Det skal nok blive godt. Ses vi?

gaasetaarnmarathon løbebloggen

jan 24

Lykken er…….. at løbe

Hvad får du ud af at løbe? Hvorfor bliver vi ved med at presse os selv? Kan man tale om afhængighed?

På helbredssiden forebygger løb en lang række velfærdssygdomme. Især hjertekarsygdomme, sukkersyge og knogleskørhed har hårde odds hos vedholdende løbere. Udover det vil også et forhøjet blodtryk og kolesteroltal bevæge sig i den rigtige retning ved regelmæssig motion.

Men hvad er det der sker rent mentalt? Hvorfor er løbere gladere mennesker? For mig er det soleklart. Jeg får større selvværd som følge af at jeg passer bedre på min krop. Jeg får en god kropsfornemmelse og dermed mindre lyst til at ødelægge den med junkfood, E-numre, tomme kalorier. Jeg bliver bedre til at tolke hvad min krop har brug for af brændstof for at fungere optimalt og dermed styrke mit helbred. Det giver mig mere energi og overskud i hverdagen.

Jeg kobler af når jeg løber. Jeg lader mentalt op, jeg kommer ud i den friske luft og lyset som især her i vintermånederne er god medicin mod depression, stress, krise og ked-af-det-hed.

Mange mennesker med livsstilssygdomme ville kunne lægge meget af deres medicin på hylden, hvis de kom i gang med seriøs motion og deraf følge-virkninger.

I dag var jeg på langtur i søndagsklubben. Stod tidligt op og kørte ud og sonderede terrænet for glatte veje/stier. Jeg må indrømme at jeg er lidt træt af at løbe hvor der er glat. Man bruger nogle andre muskler når man løber i glatføre, og skal hele tiden holde fokus på ikke at falde. Så det var for mig vigtig forberedelse at køre ud at finde en god rute, så jeg ville komme så nemt som muligt gennem de 25 km.

Var træt og lidt ugidelig da jeg stod op. Har sovet meget dårligt i nat og følte mig lidt som en sæk kartofler. Men da klokken blev 8.00 og vi kom af sted, kunne jeg mærke energien og det gode humør komme tilbage. Det var bare befriende at komme ud i dag. Vi løb mest på de store veje. Pyt med at det var tåget. Det var plusgrader og næsten ingen vind. Vi fik ordnet en lille del af verdenssituationen og det i sig selv er mindfulness.

Bevares, jeg var færdig da vi nåede de 25 km. Efter lidt at spise og drikke og ikke mindst det gode selskab tog jeg et bad og sov en time. Og nu sidder jeg her og er lykkelig over at have været ude på den tur. Min krop er træt, men mit mentale overskud er i top.

Er det afhængighed? Tja, i så fald er jeg afhængig af at gøre mig selv lykkelig. Jeg bliver glad i låget af at løbe. Jeg bliver mærkelig hvis ikke jeg løber. Jeg elsker at presse mig selv og hele tiden flytte min komfort zone. Og jeg er ikke den eneste. En af de andre løbere fortalte mig i dag, at han heller ikke rigtig brændte for at komme af sted, men da han var færdig var han lykkelig for at det var overstået. Det er jo også lykke. Det at have gjort noget godt for sin krop. At vide at det var endnu et skridt mod målet. Den gode samvittighed over at have fyldt brændstof på kroppen fysisk og psykisk. DET er lykke.

God søndag. Jeg er taknemmelig for min søndagsklub.

Happy Running

jan 10

Så er 2016 skudt i gang

Det har været en dejlig dag i dag. Et løb og et træningspas er det blevet til. Og begge med succes. Kong Vinter kan bare pille af. Når man elsker løb så meget som jeg gør, så er det jo bare dagens udfordring.

Først var der DGI Crossløb i Maribo. 3. runde, hvor jeg inden dagens etape lå på en delt 2. plads. Og om eftermiddagen skulle jeg løbe træningstur med min søde mentee Susan Andersen.

Jeg startede dagen ud med havregryn, mandler og banan. Derefter yoga og core øvelser for hofter og baller – man bliver jo klog af skade eller hvad?

Nu er det jo endelig blevet vinter i Danmark. Da vi ankom til Maribo og steg ud af bilen tænkte jeg bare: Hvad fanden laver jeg her. Det var hundekoldt og gårsdagens sne og sjap lå som knoldet is på vejene. Det der tænkte jeg. Det er skadernes holdeplads, når man som mig ikke har investeret i et par cross sko.

Vi fik udleveret vores løbsnumre og stod inde i varmen i kajak huset til sidste øjeblik. For at holde varmen løb jeg lidt rundt udenfor de sidste 3 minutter inden start. Det skulle efter sigende være rigtig godt lige at løbe lidt og få pulsen lidt op. Mere om det en anden gang.

Da først vi kom i gang med at løbe gik der ikke mere end 5 minutter før jeg havde fået varmen. Der var ikke meget vind. Udfordringen lå i glatføre på det meste af ruten. men jeg fandt hurtigt en god rytme og løb ude i siden af stierne hvor der var mindre glat.

Jeg løb de 9 km med et snit på 5.45 og var vildt godt tilfreds med det. Tror nok jeg ligger på en samlet 2. plads nu. Det var hurtigt hjem bagefter og få varmen. Fik lidt frokost og lå og hvilede lidt på sofaen mens jeg ventede på at skulle af sted igen med Susan. Hun er min mentee – faktisk min yndlings mentee. Susan har en stærk viljestyrke og vi lagde i efteråret et træningsprogram til hende med løb, yoga og core træning, som hun fulgte til UG og slange. Nu har vi lavet et nyt program til hende og det er en sand fornøjelse at arbejde med hende.

Vi havde en aftale om 10 km træningstur. 5 minutter i løbetid begyndte det at sne! Okaayyyyy. Så tager vi det med. Heldigvis blæste det ikke ret meget, så bortset fra alle de kæmpe snefnug der søgte vores øjne var det en smuk tur. Tempoet var efter planen langsomt. God massage for anklerne efter mit cross løb og god træningstur for Susan. Vi var gennemblødte da vi var færdige. Men pyt med det. Turen var smuk, Snefnug a la Disney og fantastisk selskab.

12516353_10153836875629089_1402474897_n

dec 20

Årets sidste maraton er i hus – og hvorfor var det lige så hårdt??

I dag har jeg haft maraton debut hos Søren og Malene ved Gåsetårn Marathon. Mit 3. maraton. Elsker at løbe deroppe og har trænet deroppe nogen gange. Det er smuk natur, skov, stier, astfalt, bakker – mange små bakker og et par store. Dejligt depot med alt hvad hjertet begærer, godt fællesskab blandt løberne, god opbakning, nærhed i at Søren og Malene gør meget for at man føler sig velkommen.

Jeg har trænet optimalt synes jeg. Jeg har Continue reading “Årets sidste maraton er i hus – og hvorfor var det lige så hårdt??” »

dec 19

Kram til Susan og kys til fortovet

I morges var jeg ude og løbe en skøn tur sammen med Susan. Fedt løbevejr og resten af byen sov. Vi løb hvor der er lygtepæle, da jeg er lidt halvblind i mørke. Kan bare ikke se når det er mørkt. Da vi nåede på den anden side af kl. 7.00 begyndte byen at vågne og blæsten stod op. Det var en god tur. Stille og roligt. Fulgte Susan hjem og stort kram til hende for dejligt selskab. På vej hjem til mig selv tog jeg en lille runde ekstra og så skete det.

Jeg snublede. Prøvede at redde den og så nok sjov ud i forsøget. Men nej. Jeg skulle lige en tur ned og kysse fortovet. Fik taget rimeligt fra med hænderne og på et splitsekund nåede jeg at tænke: Åh nej, Ikke mine knæ. Ikke mine nye bukser eller nye jakke. Pulsen steg fra 146 til 169. Fik på en eller anden måde drejet mig rundt så jeg landede på håndfladerne og hoften. Hurtigt op igen. Bande og svovle. Det er stadig lidt mørkt så jeg skynder mig at løbe de sidste 500 meter hjem mens jeg humper. Hjem i lyset. Tjekke det hele ud. Pyha der er ikke sket noget med tøjet. Mine håndflader sover og det bløder, hoften gør ondt. Men det går over. Har ikke slået knæene og har ikke slået hul på tøjet. Så er det fint.

Godt der kun er 12 dage til det vender og dagene bliver længere.

snuble løbebloggen

dec 05

2000 er sådan et dejligt rundt tal

Min ugentlige lange tur var på 21,1 km. Lige nøjagtig det jeg manglede for at runde 2000 km løbet i år og vi skriver kun 5. december. Jeg elsker at nørde med mit løb (surprise) og det var lige nøjagtig det der fik mig ud af døren i dag. At jeg skulle løbe præcis et halvmaraton for at runde de 2000 km. Og med 1 maraton tilbage i år ender det nok med at jeg også runder 2100 km. Så er jeg glad.

Nå nok om det. Mine fede Kari Traa vintertights skulle ud på deres første lange tur. De var rigtig gode på lår og baller. Frøs slet ikke selv om jeg fulgtes med stormen Helga hele vejen. MEN jeg er ikke helt tilfreds med dem alligevel. De er korte. Jeg er 1,69 m og har købt str. M. Det ligner lidt stumpbukser og jeg skal i hvert fald ikke have ankelsokker på hvis jeg vil undgå et stykke med bart. Men de er smukke, varmer mig og jeg tager knæstrømper på og så er alting godt.

Det var endnu et langt løb alene. Savner søndagsklubbens sociale samvær mens vi løber de lange ture, men det giver mig også mulighed for at arbejde med den mentale del der er så vigtig når man skal ud på rigtig lange løb. Musik i ørerne og et par skænderier med Helga når der var modvind var selskabet i dag og i morgen er der crossløb på Farø. DET glæder jeg mig til. Bliver første gang jeg skal løbe i sand.

Løb med styrke – øger din styrke.

2000K løbebloggen

nov 30

Nåede mit mål for november – og har fået nyt grej

gerne runde 2500 km og mine gåture er optakten til dette.

Det har ikke været det dejligste løbe vejr i november. Slet ikke hvis man sammenligner med smukke oktober. Men de mange ture i regn og blæst er også med til at gøre mig stærkere. Jeg bander mindre og mindre for vejr tur i “dårligt vejr” Det handler om lige at omstille hjernen og kroppen til det mørke og “triste” vejr og på sigt lære at nyde disse ture også.

Efter turen sidste weekend i storm og blæst havde jeg brændende og samtidig kolde røde lår og baller resten af dagen. Mine såkaldte vintertights fra Nike var der ikke meget vinter over. Jeg har derfor nu købt nye tights, som jeg testede da vi løb i søndagsklubben i går. Og de er så fede! Har købt et par fra Kari Traa med ekstra foring på lår og baller. Og så er de samtidig smukke. Fedt med farver i stedet for de vanlige sorte bukser. Det skal ikke være sort og trist det hele. Det er vigtigt at have det rigtige udstyr til at komme igennem de mørke vintermåneder. Køb noget med farver så du lyser lidt op.  Og nye bukser motiverer jo samtidig til at komme af sted. Det er da win win.

Fik desværre ikke lige taget et billede i går på turen, men det er de her bukser jeg har købt. De kan varmt! anbefales.

untitled

nov 23

En anderledes skovtur – og om at komme ud af komfort zone

I lørdags skulle jeg løbe min ugentlige lange tur. Logistikken havde gjort at jeg skulle løbe alene. Jeg studerede vejrudsigten mange gange fra fredag morgen og frem til lørdag. De blev ved med at love både regn og storm! Støvregn er ok og en let brise er ok. Men det er slet ikke ok når det stormer og regner så meget at det gør ondt i ansigtet.

Havde bestemt mig for at løbe min 6 km rute der går gennem skoven 4 gange, så jeg kom op på 24 km. Da jeg havde løbet den første km fik jeg følge at min selvmedlidenhed. Stakkels mig, og det her er for koldt, og jeg tror bare jeg vender om og går hjem og laver varm kakao.

Da jeg efter 1,5 km kom ind i skoven kom jeg i læ. Der var selvfølgelig temmelig smattet og det regnede stadig, men i det mindste ingen vind. Så jeg besluttede mig for en anderledes skovtur. Jeg løb frem og tilbage i skoven i en god halv times tid. Hellere smat ind vind. Da det var tid til depot løb jeg hjem og fik ordnet det jeg skulle. Syntes at vejret var blevet bare en smule bedre, så jeg tog en 3,5 km runde på vejene. Fortsatte ud omkring vigen. Fik 3 km med rygvind velvidende at jeg så ville få 2 grimme km i modvind ude ved vandet. Men havde brug for rygvinden for at styrke moralen. Vejret var overhovedet ikke blevet bedre. Men jeg havde løbet i læ i skoven og nu 3 km rygvind. Det hjalp på humøret.

Efter næste depot tog jeg en 6 km rute gennem skoven. Jeg bandede og svovlede når det var værst, men formåede også at bruge det til noget. Dette træningspas nærmede sig ekstremløb for mig. Og jeg var ved at være igennem det. Men jeg fik også talt lidt med dæmonerne og vi blev enige om, at en tur som denne er vigtig for at udvikle sig. Jo flere gange jeg kommer ud af min komfort zone jo større bliver netop min komfort zone. Løb 24 km på 2.32.48 (et snit på 6.22) så tiden var ganske tilfredsstillende.

quote løbebloggen

nov 18

½ maraton hos Gåsetårn maraton og tillykke til Malene

Vi var i søndags igen til løb hos Gåsetårn maraton. Malene som er arrangør af løbet sammen med sin mand skulle løbe sit maraton nr. 100. Stort tillykke til hende. Og ih hvor gad jeg godt komme i klub 100. Tænk sig, at hun har gjort det på kun 4 år. Det er helt vildt.

Det siger noget om hvor meget man kan presse sin krop hvis man vel og mærke gør det rigtigt, så man undgår skader – midlertidige som permanente. Der skal være styr på alt fra træningsmængde, træningstempo, kost, søvn, core øvelser, planlægning i forhold til arbejdsliv og privatliv. Det er et stort puslespil, men hvis man vil det nok kan det lade sig gøre. Malene er et stærkt bevis på det.

Jeg selv løb ½ maraton i søndags. Havde ingen planer om at slå nogen rekorder. Bare et stille og roligt løb som led i træning til næste maraton. Fik også en stille og rolig tid på 2.13.48.

Gaasetaarn løbebloggen

Flere indlæg «